Diagnose

Hvordan stilles diagnosen MDS?

Selv om der kan indsamles meget information ved analyser af blodet selv, er det som regel nødvendigt at undersøge cellerne i knoglemarven for at få flere oplysninger om, hvordan denne virker. Dette kaldes en knoglemarvsundersøgelse, der består af en aspiration (udsugning af materiale) og en biopsi, der er taget fra knoglemarven.

Analysen bruges i forbindelse med diagnosticering af en række sygdomme og giver blandt andet også oplysninger om kromosomer.

IPSS

Mange læger bruger et særligt system til at klassificere sværhedsgraden af MDS. Dette system kaldes The International Prognostic Scoring System (IPSS). På grundlag af IPSS-scoren, patientens sygehistorie og hans/hendes personlige observationer udarbejder lægen en behandlingsplan for MDS.

IPSS bruger tre indikatorer til at udvikle en “score”, som kan være nyttig til at forstå, hvordan MDS kan udvikle sig. Hver indikator bedømmes i henhold til sværhedsgrad, og bedømmelserne kombineres til en score. Disse indikatorer er:

  • Andelen af blastceller (umodne celler) i marven
  • Typen af evt. kromosomændringer  i marvcellerne
  • Tilstedeværelsen af et eller flere lave blodcelletal

Myelodysplastisk symdrom diagnostisering og IPSS klassifikation information

Scorerne inddeles i nedenstående fire risikokategorier:

  • Lav
  • Middel-1
  • Middel-2
  • Høj

De to laveste kategorier kan yderligere beskrives som den laveste risikogruppe, mens de to øverste kategorier yderligere kan beskrives som den højeste risikogruppe.